Vine til jul og nytår

22. november 2012 | Aller Media A/S

Vine til jul og nytår

Valby Vinklubs medlemmer inviteres til spændende smagning

Julen og nytåret nærmer sig med alle de hyggelige traditioner, fester og gæster. Hvad vi skal spise, ved de fleste af os, men hvilken vin skal vi drikke til jule- og nytårsmaden?

Det er ikke helt nemt at sætte vin sammen med rødkål og kransekage, men nu får Valby Vinklubs medlemmer hjælp, hvis de deltager i Allers Julesmagning. Og her kan de få svar på alle mulige andre spørgsmål om vin, når de slenterer fra bod til bod og prøvesmager. Der er selvfølgelig også gode tilbud.

Allers Julesmagning foregår torsdag den 22. november kl. 16.30 – 19.00 på Allers domicil, Havneholm 33 (over for Fisketorvet). Det koster 50 kroner pr snude at være med. Vinklubbens medlemmer skal
tilmelde sig senest 12. november til Jørgen Karup på karup@valbyvinklub.dk. Overfør samtidig deltagerbeløbet til klubbens konto i Danske Bank 1551 – 10551730.

Når det er på plads, er det bare at møde op til et par festlige og informative timer sammen med medlemmerne af Allers Vinklub.

Dato / tidspunkt

22. november 2012 kl. 16:30 - 19:00

Aller Media A/S

Havneholmen 33
1561 København