Jubilæumsmiddag på Arti'kok

15. januar 2015 | Artikok

Jubilæumsmiddag på Arti'kok

Kun 465 kroner kuverten.

Den 15. januar 2015 klokken 18 byder Valby Vinklub velkommen til 5-års jubilæumsmiddag. Og det sker i Hvidovres bedste og mest kendte gourmetrestaurant, Arti'kok. Her vil den tidligere kok fra Michelinrestauranten Kiin Kiin, Lee Xing, forkæle gæsternes ganer med en udsøgt 4 retters menu, bestående af forret, mellemret, hovedret og dessert samt kaffe.

Lee overtog Arti´kok i maj 2014, men selv om hans baggrund er en af Europas bedste Thai restauranter, ønsker han også at videreføre det perfektionistiske dansk-franske gourmetkøkken, som Arti’kok er blevet kendt og elsket for.

Juuls Vinhandel på Værnedamsvej har lovet at sammensætte en vinmenu, der lever op til Arti’koks høje standard.

Men kun ved velvilje fra Arti’kok og Juuls Vinhandel samt et pænt tilskud fra Valby Vinklubs egen kasse, har det været muligt at holde en så uhørt lav kuvertpris som kun 465 kroner for både mad og vin.
Det betyder naturligvis også, at deltagelse i dette arrangement kun kan tilbydes medlemmer, der har betalt kontingent for 2014/2015. Der er altså ingen “gæstebilletter”.

MENU OG VINMENU

Velkomst (klokken 18.00): Champagne Dehours Coteaux

Forret: hummerfumét med stegt jomfruhummer, crudite af blegselleri vendt i en citrusmarinade og urter.
Champy Bourgogne Chardonnay

Mellemret: stegt kammusling med sennupscreme, persilleolie og fumét perler og maltjord
Cremant d´Alsace

Hovedret: stegt kalvetyndsteg med symfoni af løg (puré,rødvin og dybstegte løg) med pommes fondant og rødvinssauce.
Milbrandt Estate Cabernet Sauvignon , USA

Dessert: Banan Yoghurt is serveret med brud af kage og broken gel af hyldeblomst og mynte

Kaffe

Arrangementet er udsolgt. Vi kan dog finde plads til højest 2 – 4 flere deltagere.


Tilmelding som sædvanlig til Jørgen på karup@post4.tele.dk og efter modtaget bekræftelse indbetaling på Valby Vinklubs konto i Danske Bank 1551 – 10551730. (Evt. manglende kontingent indbetales på samme kontonummer. Husk angivelse af E-mail.)

Deltagerantallet er begrænset, så hurtig tilmelding tilrådes.

Dato / tidspunkt

15. januar 2015 kl. 18:00

Artikok

Hvidovrevej 92
2650 Hvidovre